Glem ikke indeklimaet
Når der skal renoveres, er det meget vigtigt at huske ventilationen. Der er desværre gennemført mange vindues-udskiftninger, hvor man har overset, at de tættere vinduer i sig selv mindsker luftskiftet i boligen. Man er derfor altid nødt til sikre, at der fortsat er et tilstrækkeligt luftskifte, dvs. minimum 0,3 l/s pr. m2, som BR10 foreskriver.
I alt for mange danske boliger er der problemer med skimmelsvamp, fordi man overlader det til beboerne at sørge for udluftning. Resultatet er et dårligt indeklima og en bygning, som skal renoveres.
